18-årig truer med at dræbe ex'ens forældre

Politiet måtte sprænge døren til en lejlighed på Følfodvej i Kastrup for at anholde en 18-årig mand, der havde truet med at tage livet af sin eks-kærestes forældre.

Ved anholdelsen var den unge mand bevæbnet med en skarpladt pistol med lyddæmper.

Manden fremstilles fredag i grundlovsforhør. Han er sigtet for trusler og ulovlig våbenbesiddelse, oplyser den centrale vagtleder, Søren Wiborg.

Manden er af udenlandsk oprindelse, og sagen kan ifølge politiet handle om noget æresrelateret.

/ritzau/

En ung mand havde en skarpladt pistol på sig, da han blev anholdt. Truslerne kan være æresrelaterede, siger politiet.

Offentliggjort Sidst opdateret