18-årig uden for livsfare efter alvorlig soloulykke
En ung kvinde var en kort overgang i livsfare efter ulykke ved Karise på Sydsjælland.
En 18-årig kvinde meldes lørdag aften uden for livsfare, efter at hun klokken 16 lørdag eftermiddag var involveret i en alvorlig soloulykke på Køgevejen syd for Karise på Sydsjælland.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ritzau.
Den unge kvinde kørte af vejen på Køgevejen og ramte efterfølgende et træ. Kvinden sad fastklemt i bilen og blev alvorligt kvæstet.
En overgang var den 18-årige angiveligt i livsfare, og hun blev bragt til hospitalet i kritisk tilstand.
Ifølge politiet er hendes tilstand sent lørdag aften stabil, men hun har fået mange kvæstelser ved ulykken.
Et niårigt barn, der var sammen med teenageren i bilen, slap uskadt fra ulykken.
Politiet har i løbet af aftenen lørdag afhørt vidner for at finde årsagen til, at bilen kørte af vejen.
- Det er ukendt, hvorfor de kører af. Men der er helt klart tale om en alvorlig soloulykke, oplyste vagtchef Søren Østervig fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tidligere lørdag aften.
Køgevejen har været afspærret i forbindelse med ulykken, men blev sidst på eftermiddagen åbnet igen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde