18 unge måtte observeres af samaritter ved puttefest
Fredag mødtes tusindvis af unge gymnasieelever i Dyrehaven for at fejre 1.g'ernes start i gymnasiet. Her ses et billede fra puttefest i Dyrehaven i 2019. Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Der var fredag færre forbi samaritternes telte ved årets puttefest i Dyrehaven, hvor gymnasieelever samles.
Som vanligt var Røde Kors til stede med samaritter til at hjælpe unge mennesker under fredagens puttefest i Dyrehaven nord for København.
64 unge var forbi samaritterne, og 18 af dem har ligget til observation i samaritternes telt.
Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi David Buch lørdag morgen.
- Det kan være nogen, der havde det dårligt, kastede op eller havde det for varmt, siger han.
Puttefesten er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor mange gymnasieelever i hovedstadsområdet mødes i Dyrehaven for at byde de nye 1.g'ere - der ofte omtales som putter - velkommen.
Ifølge TV2 var der sidste år 92 unge forbi samaritterne, hvoraf 28 blev holdt under opsyn.
Der var i gennemsnit omkring 6000 mennesker ad gangen i Dyrehaven fredag. Det oplyste Per Thuesen, der er vicepolitiinspektør i Nordsjællands Politi, natten til lørdag, da de sidste unge var ved at tage hjem.
- Stemningen har generelt været god.
- Når så mange unge mennesker samles, vil der jo ofte opstå nogle sammenstød, og det er også det, der er sket i år, sagde Per Thuesen.
Politiet har i forbindelse med festlighederne registreret tre overtrædelser af straffeloven. En person er mistænkt for et seksuelt overgreb mod en 15-årig pige.
Det er lørdag morgen småt med oplysninger om sagen, men ifølge B.T. er den anholdte en 18-årig mand. Politiet har vurderet, at han ikke skal kræves varetægtsfængslet. Han vil derfor blive løsladt.
Også inde i København var gymnasieelever samlet til fest i parker. Det var dog i en mindre skala og uden samarit-telte.
I Søndermarken på Frederiksberg var cirka 2500 unge samlet, mens der var omkring 1000 i Fælledparken på Østerbro. Det foregik i "god ro og orden", beretter Københavns Politis vagtchef Dyre Sønnicksen.
Der var et enkelt slagsmål, og så var der enkelte unge, som fik for meget alkohol og måtte hjælpes hjem, fortæller han.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker