182 taget i fartkontroller
Arkivfoto: Jan Knudsen
.
Onsdag bød på masser af fartkontroller og masser af bilister, der kørte for stærkt på Lolland og Falster.
182 bilister kan inden længe se frem til at modtage en hilsen fra færdselspolitiet i form af en fartbøde, efter at politiets fotovogne onsdag var rundt flere steder på Sydhavsøerne.
Flest fartsyndere blev der blitzet onsdag aften på Sydmotorvejen på Farøbroerne, hvor fartgrænsen som bekendt er 90 kilometer i timen.
Det var der 76, der ikke overholdt, mens fotovognen var på stedet fra klokken 16.51 til 22.51. 10 af de 76 havde så meget fart på, at de udover en bøde også kan se frem til et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var 140 kilometer i timen.
Lidt længere sydpå, på Nykøbingvej i Nørre Alslev, blev næsten lige så mange taget i at køre for stærkt, da fotovognen holdt der fra klokken 08.36 til 14.00. Her blev der taget billeder af 74 bilister, som kørte mere end de højest tilladte 50 kilometer i timen.
Ni af de 74 havde så meget fart på, at de står til et klip, mens yderligere en kan se frem til en betinget frakendelse af kørekortet efter at være blevet målt til 85 kilometer i timen.
To steder på Lolland
Fotovognen var også to steder på Lolland i løbet af onsdagen. Første stop var på Havnevej i Rødby fra klokken 14.10 til 16.10. Her blev 17 noteret for at overskride fartgrænsen på 50 kilometer i timen, og fem af dem får udover bøden også et klip. Højest målte hastighed var 82 kilometer i timen.
Andet stop var på Engestoftevej ved Sakskøbing, hvor fartgrænsen også er 50 kilometer i timen. Det var der 15, der ikke overholdt, mens fotovognen var på stedet fra klokken 17.34 til 20.04. Højest målte hastighed her var 77 kilometer i timen, og det koster et klip i kørekortet, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker