Det europæiske politisamarbejde Europol offentliggør onsdag, at 184 formodede medlemmer af en international pædofilring er blevet anholdt i adskillige lande.
Historisk set er den koordinerede indsats blandt de største af sin art. Ifølge Europol har efterforskningen stået på i tre år.
- 670 mistænkte er blevet identificeret, og der er allerede foretaget 184 anholdelser. 230 børn, som er ofre for de forfærdelige forbrydelser, er blevet identificeret og reddet fra at lide yderlige skade, siger Europol-chef Rob Wainwright ifølge nyhedsbureauet AFP.
På et pressemøde i Haag i Holland onsdag fortæller Rob Wainwright, at han forventer, at den kommende tid vil byde på flere anholdelser i sagen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde