Det havde nær kostet en 37-årig mand livet, da han og hans 58-årige makker kom i slagsmål med en gruppe på fem-seks unge mænd ved boligområdet Hyacintgården på Amager tidligt torsdag morgen.
Den yngste mand blev ramt af knivstik, mens den ældre blev hårdt kvæstet i hovedet af slag fra en flaske.
Knivofferets tilstand var i første omgang meget kritisk, men han er nu meldt uden for livsfare, oplyser politiet.
Kort efter opgøret anholdt politiet en 19-årig mand i området, fordi han opførte sig "mistænkeligt" og havde blod på tøjet.
- Han bliver sigtet for overfaldet, som ikke umiddelbart ser ud til at have tilknytning til bandekonflikten. Det er noget internt opgør, siger vicepolitiinspektør Tommy Keil.
Efter slagsmålet i Hyacintgården slæbte de tilskadekomne mænd sig op til Amagerbrogade og vaklede ind mod København. På Amagerbrogade faldt de om, og vidner tilkaldte politi og ambulance.
Ifølge de første meldinger er ofrene muligvis brødre, men det har politiet endnu ikke afklaret endeligt.
- De har samme efternavn, men vi har ikke kunnet afhøre dem endnu, siger central efterforskningsleder Kenneth Vesth.
Politiet overvejer nu, om den 19-årige skal kræves varetægtsfængslet i et grundlovsforhør i løbet af torsdagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde