19-årig anholdt med køkkenkniv og stoffer på Rådhuspladsen
Genrefoto: Shutterstock / Michael Bager. Collage: JFM
Genrefoto: Shutterstock / Michael Bager. Collage: JFM
Politiet i København har anholdt en ung mand efter uhensigtsmæssig adfærd med fyrværkeri på Rådhuspladsen.
En 19-årig mand er nytårsaften blevet anholdt på Rådhuspladsen i København, efter at han kastede med fyrværkeri.
Det oplyser central efterforskningsleder hos Københavns Politi Kenneth Hviid Simonsen.
- Han havde en uhensigtsmæssig adfærd med fyrværkeri, siger efterforskningslederen.
Manden blev anholdt klokken 21.02. Da han blev visiteret af politiet, blev der fundet en stor køkkenkniv og 20 poser med narkotika.
Der var tale om små lynlåsposer, som også kaldes pølsemandposer. De indeholdt kokain og MDMA.
Han bliver nu sigtet for overtrædelse af knivloven og for forsøg på salg af narkotika.
Efterforskningslederen Kenneth Hviid Simonsen tilføjer, at det foruden anholdelsen på Rådhuspladsen indtil videre har været en rolig aften for Københavns Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker