19-årig anmelder voldtægt i København

Politiet efterlyser vidner, efter at en 19-årig kvinde har anmeldt, at hun er blevet voldtaget i det indre København.

Forbrydelsen er sket mellem klokken fire og cirka en halv time frem søndag morgen.

Den unge kvinde har fortalt, at hun blev overfaldet i Læderstræde ud for nummer 34.

Københavns Politi har endnu ikke fået kontakt med mennesker, der har set voldtægten.

Hun har beskrevet manden som cirka 25 år og med arabisk eller tyrkisk udseende. Han er meget spinkel og har kort, mørkt og pjusket hår. Han har dårlige tænder og en stor næse. Og desuden var han klædt i en mørk t-shirt og mørke cowboybukser.

/ritzau/

Ung kvinde har fortalt politiet, at hun blev voldtaget på åben gade tidligt søndag morgen i København.

Offentliggjort Sidst opdateret