19-årig er uden for livsfare efter knivstikkeri på Amager
Politiet var onsdag aften til stede på Sundholmsvej, hvor der har været et knivstikkeri. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vidner opfordres til at kontakte politiet efter knivstikkeri på Sundholmsvej på Amager onsdag aften.
Politiet i København rykkede onsdag aften ud til Sundholmsvej på Amager, hvor der havde været et knivstikkeri.
En person blev ramt af knivstik og blev alvorligt såret.
Det skrev Københavns Politi på det sociale medie X.
Torsdag morgen oplyser vagtchef Martin Kajberg, at offeret er uden for livsfare.
Onsdag aften oplyste vagtchef Lasse Michelsen, at offeret var en 19-årig mand.
Politiet modtog anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 18.55, og et større antal betjente kørte derefter ud til gerningsstedet.
Det er foreløbig uvist, hvad der gik forud for overfaldet.
- Vi arbejder derude og efterforsker bredt, sagde Lasse Michelsen omkring klokken 20.30 onsdag.
Torsdag morgen er der endnu ingen anholdte i sagen.
Vidner, der må have overværet overfaldet, opfordres til at kontakte Københavns Politi.
Knivstikkeriet fandt sted på Sundholmsvej, som ligger mellem Amager Fælledvej og Englandsvej.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker