19-årig fodgænger dræbt i trafikulykke ved Holbøl Mark
19-årig mand blev torsdag aften ramt af personbil, da han krydsede vej til fods. Han har mistet livet.
En 19-årig mand mistede sent torsdag aften livet i en trafikulykke på Aabenraavej ved Holbøl Mark, der ligger lidt syd for Kruså, da han ville krydse vejen.
Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands politi til JydskeVestkysten.
- En 19-årig mand krydser vejen til fods og bliver ramt af en personbil og bliver desværre erklæret død på stedet, siger vagtchefen til avisen.
Bilens fører har været til kontrol på sygehuset, men har ikke på noget tidspunkt været i livsfare, lyder det.
Der er ikke foretaget nogen sigtelser i sagen.
Politiet fik anmeldelse om sagen torsdag klokken 22.30, og efterfølgende var en del af Aabenraavej ved Holbøl Mark spærret i to-tre timer.
Den er genåbnet for trafik.
Det oplyste Syd- og Sønderjyllands politi natten til fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde