19-årig i København er død af skudsår

En 19-årig mand, der søndag aften blev skudt ned i Blågårdsgade på Nørrebro er død.

Det meddelte læger på Rigshospitalet kl. 04.45 mandag morgen til Københavns Politi

Den unge mand, der er dansk statsborger med indvandrerbaggrund, blev ramt en enkelt kugle, da der blev affyret formentlig fire skud ved 22-tiden.

Politiet er uden spor af gerningsmænd, oplyser den centrale efterforskningsleder Kenneth Vesth.

/ritzau/

Ung mand med indvandrerbaggrund er død af sine sår efter nedskydning på Nørrebro i København.

Offentliggjort Sidst opdateret