En 19-årig mand er foreløbig politiets bedste bud på en gerningsmand til skyderiet på Lundtoftegårdsvej i Lyngby tirsdag aften.
Han blev anholdt ca. en halv time efter, at fire mænd blev ramt af skud, og fremstilles nu i et grundlovsforhør i Retten i Lyngby.
- Vi har anholdt den 19-årige i København, og han bliver nu krævet varetægtsfængslet for medvirken til forsøg på manddrab, siger vicepolitiinspektør Henning Svendsen fra Nordsjællands Politi.
Politiet kender den anholdte "i periferien af bandemiljøet i København", mens ofrene ifølge Ritzaus oplysninger ikke har tilknytning til nogle af de kendte bandegrupperinger.
De tre ofre blev ramt af skud i hhv. ballen, hoften og foden, mens den fjerde mand slap med et strejfskud i låret. Derudover slap en femte mand med skrækken, da dele af et projektil fløj gennem hans trøje.
De ca. 10 skud fra et 9mm-våben blev affyret af to-tre gerningsmand, oplyser politiet og ramte ud over de fire mænd også en parkeret bil foran det 14. etagers boligbyggeri. Gerningsmændene stak af i en sort BMW.
Efter skyderiet stimlede en større gruppe unge sammen ved gerningsstedet, og der opstod slagsmål i den ophidsede stemning. Politiet anholdt i den forbindelse flere unge for gadeuorden, men de er onsdag alle løsladt igen.
Det er fortsat uklart, hvad der kan have motiveret skyderiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde