19-årig kvæstet i ulykke med kartoffeloptager ved Skive
Natten til fredag betegner vagtchefen den 19-åriges tilstand som stabil. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I forbindelse med markarbejde blev en ung mand kørt over af en kartoffeloptager og sendt på hospitalet.
En ung mand på 19 år er kommet slemt til skade, da han blev kørt over af en kartoffeloptager på en mark syd for Skive på Herningvej.
Det oplyser Simon Skelkjær, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, torsdag aften.
Ulykken fandt sted klokken 17.30, da den 19-årige var i gang med at samle kartofler op fra marken.
- Maskinen kører med lav hastighed. Da han forsøger at kravle op på den, falder han ned og bliver kørt over, siger vagtchefen.
Kort tid efter blev han fløjet til Aarhus Universitetshospital med en helikopter, hvor han bliver behandlet for sine skader.
Klokken 00.30 betegner vagtchefen hans tilstand som stabil.
En kartoffeloptager bliver brugt i arbejdet med at høste kartofler.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned