19-årig mand fløjet til Rigshospitalet efter brand i Grenaa
Beboere blev evakueret, efter brand på et kollegie i Grenaa. En mand kom til skade, men er uden for livsfare.
Tirsdag aften brændte det på kollegiet Campus Djursland i Grenaa, hvor en 19-årig mand kom til skade.
Det oplyser Flemming Lau, som er vagtchef ved Østjyllands Politi, til Ritzau.
- Han bliver reddet ud, og der bliver også evakueret, og han bliver fløjet til Rigshospitalet til behandling, siger han.
Onsdag morgen lyder meldingen, at den tilskadekomne er uden for livsfare. Det skriver B.T.
Politiet fik anmeldelsen klokken 20.06. Omkring klokken 21.30 var det stadig til stede på adressen.
Vagtchefen oplyste tirsdag aften, at politiet arbejder på at få en indikation af, hvad der er sket på stedet. Men politiet formoder, at branden er opstået på et værelse på kollegiet.
Beredskab & Sikkerhed, som er beredskabet i området, skrev på Twitter klokken 21.12 tirsdag aften, at branden på det tidspunkt var under kontrol.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker