19-årig mand frifindes for nytårsdrab i København
Et nævningeting i Københavns Byret har frifundet en 19-årig mand for drab og drabsforsøg. Derimod er han blevet dømt for knivoverfald og våbenbesiddelse (arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Ung mand dømmes for at stikke to andre med kniv på gaden. Men han slipper for at blive udvist.
En 19-årig mand er fredag i Københavns Byret blevet frifundet for drab og drabsforsøg.
Det oplyser hans forsvarer, advokat Stefan Møller Jørgensen.
Manden var tiltalt for drabet på den 19-årige Lorenz Matras samt drabsforsøg mod en anden person.
Lorenz Matras mistede livet natten til den 1. januar 2019, men dommere og nævninger i Københavns Byret har altså ikke fundet, at der er grundlag for at fastslå, at den tiltalte var skyld i hans død.
Derimod er han fundet skyldig i grov vold mod to andre personer ved samme episode og for at besidde en kniv og en totenschlæger.
Dommen lyder på ubetinget fængsel i to år og tre måneder. Samtidig er han, der er tyrkisk statsborger, blevet frifundet for udvisning.
Forsvareren overvejer nu med sin klient, om afgørelsen skal ankes.
- Dommen er hårdt udmålt i forhold til, at han er kendt skyldig i mindre dele af sagen, mener advokat Stefan Møller Jørgensen.
I fredagens retsmøde fremhævede han syv lignende sager, hvor straffen var væsentligt lavere.
- De lå så meget lavere, at det var overraskende, at denne sag skulle op på to år og tre måneder, siger Stefan Møller Jørgensen.
- Min klient var tilfreds med frifindelsen, men skuffet over at blive straffet for noget, han mener, han ikke er skyldig i.
Lorenz Matras blev overfaldet på Borgergade i København mellem klokken 03.30 og 04.30, hvor han blev stukket ihjel med kniv. Tre andre blev også ramt af knivstik.
Politiet har tidligere udtalt, at uoverensstemmelser mellem to grupper unge udviklede sig til skænderi og det blodige overfald.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie