19-årig mand slynget ud af bil og dræbt i soloulykke
Del af Holbækmotorvejen var natten til lørdag været spærret for trafik efter alvorlig ulykke.
En 19-årig mand er natten til lørdag omkommet i en trafikulykke på Holbækmotorvejen.
To jævnaldrende personer er kommet lettere til skade ved ulykken. Det oplyser vagtchef Jens Møller fra Københavns Vestegns Politi.
- Der er tale om en soloulykke, som muligvis skyldes høj hastighed. Føreren mister tilsyneladende kontrollen over bilen, der er på vej i sydgående retning. Køretøjet rammer ind i autoværnet og triller rundt, hvorefter føreren bliver kastet ud af bilen og dræbt, siger vagtchefen.
Han tilføjer, at den dræbte sandsynligvis ikke havde sikkerhedssele på, men at det skal de nærmere undersøgelser nu fastslå.
Ulykken, der skete lige før klokken to, skabte en del trafikforstyrrelser. Den strækning af Holbækmotorvejen, der kendes som Vallensbækgrenen, var i en periode helt spærret for trafik i retning mod Ishøj.
Vejdirektoratet oplyste ved 04-tiden, at strækningen igen er åben for trafik.
Den dræbtes pårørende er blevet underrettet om ulykken.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned