En kun 19-årig pige omkom søndag eftermiddag, efter at hun i en lille personbil kørte frontalt sammen med en firhjulstrækker på en landevej i nærheden af Bogense på Nordfyn.
Det oplyser vagtchefen ved Fyns Politi, Hans Frederiksen.
Omkring klokken halv seks kommer en 35-årig mand kørende i en mørk firhjulstrækker i nordlig retning af Assensvej frem mod en kurve på vejen. I den anden retning kommer den 19-årige pige kørende i en lille personbil på vej hjem fra arbejde.
I kurven brager de to biler frontalt sammen, og det sender personbilen ud på marken, hvor den 19-årige pige bliver fastklemt og er dræbt på stedet.
Føreren af firhjulstrækkeren, der selv er fra Nordfyn, slap fra ulykken med et brækket ben og nogle mindre skader. Han er kørt til observation på Odense sygehus.
- Vi ved endnu ikke præcist, hvad der er sket, men de rammer hinanden frontalt. Noget kunne tyde på, at den ene bil er kommet for langt ud i kurven, men det ligger ikke fast endnu, siger Hans Frederiksen.
Fyns Politi har bilinspektører på stedet i håb om at kunne afklare, hvad der præcist er sket. Derudover søger politiet også vidner, der eventuelt må have set firhjulstrækkeren komme kørende ad Assensvej i nordlig omkring klokken halv seks.
- Vi har forlydender om, at den måske har kørt for stærkt, og derfor er vi naturligvis interesseret i at høre fra vidner, der eventuelt har set noget, siger Hans Frederiksen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde