19-årig såret af knivstik under muligt narkoopgør
En 19-årig mand blev torsdag eftermiddag stukket i maven og den ene balle med en kniv, da to grupper kom i slagsmål på en parkeringsplads i Helsingør.
Opgøret fandt sted på Hestens Bakke i bebyggelsen Vapnagård.
- Vi får en anmeldelse om, at der er et større slagsmål i gang, fortæller vagtchef Michael Gaml fra Nordsjællands Politi til Ritzau.
- Desuden får vi oplyst, at nogen er slæbt af sted med en mand, der havde ansigtet og maven smurt ind i blod, fortsætter han.
Det lykkedes politiet at finde frem til den 19-årige, som blev kørt til Rigshospitalet med eskorte, men politiet kender ikke nærmere til hans tilstand.
Ifølge politiets oplysninger var det to grupper på hver omkring 10 personer, der stødte sammen.
- Umiddelbart er der intet, som tyder på, at der er tale om et bandeopgør, understreger Michael Gaml.
- Men der kan være tale om noget uenighed omkring det lokale narkomarked.
Politiet er nu ved at undersøge et større område. Ifølge vagtchefen er der en del blod på parkeringspladsen.
- Så vi kan ikke afvise, at der er flere, som er kommet til skade, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker