I går forsøgte en 19-årig mand fra Holeby at begå røveri mod to butikker i Nykøbing.
Klokken 17.05 gik han ind i Matas på Jernbanegade, hvor han henvendte sig til de to ekspedienter. Han sagde, det var et røveri, og at de skulle udlevere penge til ham. De nægtede, og manden forsvandt ud af butikken.
Klokken 17.14 kom manden så ind i butikken Seeds i Raadhustræde, hvor han igen forsøgte at få udleveret kassebeholdningen, men igen uden held.
Efterfølgende anholdt politiet manden, fordi et godt signalement af manden betød, at et vidne kunne lede dem på sporet af ham. 17.31 blev han fanget på banegården i Nykøbing.
Tom Ahlquist fra lokalpolitiet i Nykøbing forklarer, at politiet kæder disse to røveriforsøg sammen med et tidligere forsøg mod parfumeriet Ham & Hende. Dette røveriforsøg fandt sted 20. oktober, hvor manden også måtte forlade butikken med hænderne tomme efter at have forsøgt røveri.
Den 19-årige er nu sigtet for alle tre røveriforsøg, som han har erkendt, og han fremstilles i grundlovsforhør klokken 12.15.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet