19-årig svensker sigtet for sprængning ved rockerklubhus
Politiet har sigtet yderligere en mand i sagen om eksplosionen ved Hells Angels' klubhus på Svanevej den 9. september. Han fængsles indtil videre i 14. dage. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Endnu en mand er sigtet i sagen om sprængningen ved HA-klubhuset på Svanegade i september, oplyser politiet.
Københavns Politi har sigtet en 19-årig svensk mand for medvirken til planlægningen af et bombeangreb ved Hells Angels' (HA) klubhus på Svanevej i København den 9. september.
Retten på Frederiksberg har varetægtsfængslet ham i foreløbig 14 dage, skriver Københavns Politis anklagere på det sociale medie X, tidligere kendt som Twitter.
Han er den tredje sigtede i sagen.
Den 28. november blev to mænd på 20 og 28 år varetægtsfængslet i sagen. Den 20-årige mand er svensk statsborger, og den 28-årige er dansk.
Det vides ikke, hvordan den 19-årige forholder sig til sigtelsen.
Manden er sigtet for at have planlagt sprængningen sammen med to ukendte medgerningsmænd som led i en konflikt mellem grupperingerne Loyal To Familia (LTF) og HA.
Ifølge sigtelsen modtog den 19-årige mand bomben ved indkøbscenteret Field's på Amager den 5. september.
Han overgav derefter bomben til ukendte gerningsmænd, der placerede bomben ud for HA's klubhus og detonerede den tidligt om morgenen den 9. september.
Ingen kom til skade i forbindelse med eksplosionen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker