19-årig uden for livsfare efter knivstik på Christianshavn
Politiet har ophævet afspærringer i område, hvor et knivstikkeri udspillede sig tirsdag aften.
En 19-årig mand var kortvarigt i livsfare, efter at han blev stukket med en kniv mindst én gang på Christianshavn tirsdag aften.
- Forurettede har ifølge vores oplysninger været i livsfare, men det er han ikke længere, siger Morten Smith, central efterforskningsleder ved Københavns Politi, til Ritzau omkring klokken 02.30.
Offeret for knivstikket er en 19-årig mand. Han er blevet bragt til Rigshospitalet med sine kvæstelser.
Politiet afspærrede et område ved Torvegade fra Dronningensgade til Overgaden Oven Vandet i over en time, men natten til onsdag kan man igen færdes frit i området.
- Vi har ophævet afspærringerne, men er fortsat i gang med at samle oplysninger, siger Morten Smith, central efterforskningsleder ved Københavns Politi, til Ritzau.
Afspærringerne blev indført, da politiet var i tvivl om, hvor overfaldet havde fundet sted. Efterforskningen peger dog indtil videre på, at det er sket i den centrale del af Christianshavn.
- Vi er temmelig sikre på, at det er sket på Christianshavns Torv ved busholdepladsen eller i hvert fald i det område, siger Morten Smith.
Ifølge politiet er det dog endnu for tidligt at sige noget om motivet for overfaldet.
Der er heller ingen anholdte i sagen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde