19 børn er kommet til skade ved ulykken med den danske skibus ved Dessau i Tyskland. Det yngste barn er kun fire år.
12 af børnene er kommet lettere til skade, mens de syv har alvorlige kvæstelser, oplyser Bianca Müller, der er talskvinde for politiet i Dessau i delstaten Sachsen-Anhalt.
Desuden er ni voksne kommet til skade - heraf er de tre indlagt med svære kvæstelser.
To kvinder og en mand er dræbt ved ulykken, som skete ved et-tiden natten til lørdag på den sekssporede motorvej B 9.
De tilskadekomne er i alderen fra fire til 57 år, oplyser Bianca Müller.
Børn, forældre og medarbejdere fra den integrerede institution Kærnehuset på Amager var på vej til Østrig på skiferie.
De kørte i en dobbeltdækkerbus fra busselskabet Egons i Slagelse. Rejsen var arrangeret af Alfa Travel i Holstebro. Begge chauffører beskrives af Alfa Travel som rutinerede.
Politiet har endnu ikke nogen forklaring på, hvorfor bussen ramte autoværnet på midterrabatten, kurede fremad og til sidst væltede om på siden.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet