20 medlemmer af rockerklubben Bandidos er i politiets varetægt efter en ransagning af deres klubhus uden for Helsingør. Det oplyser pressekoordinator fra Nordsjællands Politi Henrik Suhr.
Politiet mødte talstærkt op sent torsdag aften og afspærrede området omkring Bandidos-klubhuset i Kvistgård sydvest for Helsingør. Og til trods for, at aktionen forløb fint, måtte politiet tage mange rockere med efter ransagningen.
- Politiet er fortsat på stedet, og vi har anholdt 20 personer for overtrædelse af våbenloven, siger Henrik Suhr til Ritzau.
Årsagen til, at politiet troppede uventet op hos rockerne, er, at de tidligere på aftenen anholdte en mand, som er en del af rockermiljøet ved Helsingør.
- Han bliver anholdt for overtrædelse af våbenloven, og så ser vi på, hvor han hører til og går så ind og ransager der, siger Henrik Suhr.
Indtil videre er der udelukkende sigtelser for overtrædelse af våbenloven i gruppen af anholdte, men politiets jurister skal nu undersøge de anholdtes baggrund. Derefter bliver der taget stilling til, hvornår de skal fremstilles i grundlovsforhør.
Aktionen kommer efter den sidste tids uroligheder mellem Bandidos-rockere og andengenerationsindvandrere, men om nogle af de anholdte kan relateres direkte til optøjerne, er endnu ikke bekræftet, oplyser Henrik Suhr.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde