20-årig anholdt for røveri og særlig farlig voldtægt
Retten i Aarhus afholder torsdag grundlovsforhør i en sag om en kvinde, der ifølge politiet blev røvet og voldtaget i Viby J 28. januar. (Arkivfoto).
Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Politi har anholdt 20-årig for røveri og voldtægt. Tre andre er allerede varetægtsfængslet, oplyser politiet.
En 20-årig mand sigtes for at have udsat en kvinde for en særlig farlig voldtægt i januar.
Det oplyser Østjyllands Politi på X torsdag, hvor manden bliver fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus.
Her ventes en anklager at kræve manden varetægtsfængslet.
Politiet oplyser, at manden sigtes for røveri, voldtægt samt andet seksuelt forhold end samleje af særlig farlig karakter. Det skal være begået den 28. januar mod en nu 33-årig kvinde på en adresse i Viby J.
Manden blev anholdt onsdag aften i Københavns Lufthavn, da han kom hjem fra en udlandsrejse.
Østjyllands Politi oplyser til Ritzau, at anholdelsen er sket i en sag, hvor der tre andre på henholdsvis 17, 18 og 19 år allerede er varetægtsfængslet.
Sagen handler om voldtægt og røveri af en dengang 32-årig prostitueret, som arbejdede på adressen i Viby J. Det har Østjyllands Politi beskrevet i tidligere døgnrapporter.
Her fremgik det, at kvinden blev truet med kniv og tvunget til at udlevere kontanter. Desuden blev hun tvunget til samleje og andre seksuelle ydelser.
Torsdagens grundlovsforhør med den 20-årige begynder klokken 10.30.
Anklageren vil anmode om lukkede døre, oplyser politiet. I så fald vil politiets beviser blive hemmeligholdt, og det samme gælder mandens eventuelle forklaring.
Det er ikke lykkedes at få oplyst, hvordan den 20-årige forholder sig til sigtelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker