20-årig dræbt ved trafikulykke på Fyn

En 20-årig mand blev onsdag dræbt, da hans traktor væltede på Tokkerodvej i Morud nordvest for Odense.

Den unge mand kom kørende i traktoren, der havde frontlæsser og en tom påhængsvogn efter sig.

Ifølge politiets foreløbige undersøgelser tyder det på, at vogntoget af ukendte årsager kom i slinger, så påhængsvognen skubbede til traktoren, der væltede om på venstre side.

Ved ulykken blev venstre siderude i traktoren smadret, og den 20-årige faldt ud på kørebanen. Her mistede han livet, da traktoren trak ham med ind under sig.

/ritzau/

En ung mand mistede onsdag eftermiddag livet, da hans traktor væltede i Morud på Fyn.

Offentliggjort Sidst opdateret