20-årig knallertkører overlever sammenstød med bil
Knallertkører, der onsdag blev kørt ned af bilist i vejkryds i Horsens, er nu uden for livsfare.
En 20-årig mand, som onsdag aften var involveret i en trafikulykke i Horsens, slipper fra hændelsen med livet i behold. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
- Hans tilstand har stabiliseret sig, han er nu uden for livsfare, oplyser politiets vagtchef Hans Hoffensetz torsdag aften.
Manden kom kørende på en knallert, da han i krydset mellem Høegh Guldbergs Gade og Spedalsø i Horsens blev ramt af en bilist.
En patrulje var på stedet umiddelbart efter ulykken, og politiet gav den unge mand livreddende førstehjælp på stedet, før ambulancen nåede frem. Han blev derefter overført på Aarhus Sygehus med blødninger i hjernen.
Bilisten, der ikke kom noget til i sammenstødet, fortalte til politiet, at han overså den 20-årige mand, fordi der ikke var lys på knallerten.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde