20-årig kvinde død efter påkørsel i universitetspark
Torsdag blev en 20-årig cyklist ramt af en bil og fik svære kvæstelser. Nu er hun død, oplyser politiet.
En 20-årig kvindelige cyklist, der torsdag eftermiddag blev påkørt af en bil i universitetsparken i Aarhus, er død af sine kvæstelser. Det oplyser Østjyllands Politi fredag eftermiddag.
De pårørende er underrettet.
Kvinden cyklede torsdag klokken 14.27 ad Nørrebrogade i Aarhus. På grund af vejarbejde skulle hun svinge ind ad Carl Holst-Knudsens Vej.
Hun havde ubetinget vigepligt i krydset, men fortsatte frem, hvorefter hun blev ramt af en mandlig bilist på 22 år.
Cyklisten ramte fronten på bilen og blev slynget 10 meter væk, oplyser politiet.
Flere vidner til ulykken forsøgte at redde kvinden med førstehjælp og gav psykisk førstehjælp til den 22-årige fører af bilen, som var meget påvirket af ulykken.
Den 20-årige cyklist blev kørt til hospitalet med svære hovedskader, som kostede hende livet godt et døgn efter.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie