20-årig kvinde varetægtsfængsles i fire uger efter knivstikkeri
En kvinde på 20 år er blevet varetægtsfængslet, efter at hun stak en 18-årig med en kniv natten til søndag.
En 20-årig kvinde er ved Retten i Sønderborg blevet varetægtsfængslet i fire uger i forbindelse med et knivstikkeri foran et værtshus i Haderslev.
Det oplyser Erik Lindholdt, som er vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi.
Kvinden er sigtet for kvalificeret vold og nægter sig skyldig. Hun overvejer at kære fængslingen.
Knivstikkeriet fandt sted natten til søndag på Storegade i Haderslev.
Offeret er en mand på 18. Han blev ramt af et enkelt stik på kroppen og er uden for livsfare.
Politiet fik meldingen om knivstikkeriet klokken 01.25.
Da betjentene nåede frem, var den mistænkte ikke til stede. Hun blev anholdt et andet sted, oplyste Syd- og Sønderjyllands Politis vagtchef tidligere på dagen.
Den 20-årige kvinde varetægtsfængslet i 4 uger. Hun nægter forholdet og har taget forbehold for at kære fængslingen. https://t.co/X2m0Jq3gdi #politidk
— Syd- og Sønderjyllands Politi (@SjylPoliti) May 5, 2024
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned