20-årig mistænkes for indbrud og brande i kolonihaver
Københavns Vestegns Politi har anholdt en 20-årig mand fra Ballerup uden for København, der sigtes for to brande, tre indbrud og et tyveri i bydelen nytårsnat.
Det oplyser vagtchef Torben Wittendorf, Københavns Vestegns Politi.
Den unge mand fremstilles i grundlovsforhør tirsdag ved Retten i Glostrup, hvor politiet vil kræve ham varetægtsfængslet.
Politiet blev omkring klokken 7.40 tirsdag morgen tilkaldt til en brand i haveforeningen Hestholm på Vestbuen i Ballerup, hvor et havehus stod i flammer.
Huset udbrændte fuldstændig, og politiet opdagede, at der også havde været ild i et andet havehus, som dog ikke var skadet nær så meget.
Samtidig var der tegn på indbrud i tre huse og tyveri fra et skur i haveforeningen, der ikke var låst.
- På baggrund af blandt andet spor fra de forskellige huse mener vi, at det er ham, der står bag det hele, siger Torben Wittendorff.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned