20-årig motorcyklist dræbt af venstresvingende bil
En ung mand mistede mandag morgen livet, da en bil svingede ind foran ham i vejkryds i Lyngby.
En 20-årig mandlig motorcyklist fra Frederiksberg er død af de kvæstelser, han pådrog sig ved en ulykke mandag i krydset Sorgenfrigårdsvej og Klampenborgvej i Lyngby ved København.
Den unge mand kom kørende ad Klampenborgvej mod vest, da han blev ramt af en bil, oplyser Nordsjællands Politi.
Bilen, der blev ført af en 74-årig lokal mand, kom kørende ad Klampenborgvej mod øst og foretog i krydset ved Sorgenfrigårdsvej et venstresving ind foran motorcyklen, oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Ulykken skete mandag morgen kort efter klokken 8.
Motorcyklisten blev alvorligt kvæstet ved sammenstødet og blev med eskorte kørt til Rigshospitalets traumeafdeling. Her lykkedes det imidlertid ikke lykkedes lægerne at redde hans liv. Han døde kort tid efter.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker