20-årig nægter drab på georgisk mand i buslinje 5 C
Siden februar har 20-årig mand været tilbageholdt i Tyskland og udleveres nu til Danmark og sigtes for drab.
Efter at have været tilbageholdt af myndighederne i Tyskland i omtrent to måneder er en 20-årig drabssigtet mand nu blevet udleveret til Danmark, og fredag er han blevet fængslet under et lukket retsmøde i dommervagten i Københavns Byret.
Den 20-årig mand nægter sig skyldig i de rejste sigtelser, hvor den mest alvorlige er en sigtelse efter straffelovens bestemmelse om manddrab.
Sidst på aftenen den 7. februar, kort før midnat, overfaldt den 20-årige mand ifølge politiets sigtelse en 31-årig mand fra Georgien i buslinje 5 C ved stoppestedet ud for Nørrebro Station i København.
Ifølge sigtelsen sprøjtede den 20-årige lattergas i hovedet på sit offer, og efterfølgende stak han georgieren i brystet med en kniv.
Den 20-årige mand rejste efterfølgende ud af landet, men allerede efter få dage blev han anholdt i Tyskland. Her har indtil nu opholdt sig og afventet udlevering.
Dommeren i Københavns Byret vurderede, at der er en begrundet mistanke om, at den 20-årige er skyldig, og at det er nødvendigt at fængsle ham, for at han ikke igen stikker af til udlandet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned