20-årig sigtet for at skyde mand løslades ved grundlovsforhør
En 20-årig mand blev fredag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus for at have skudt en 39-årig mand i hovedet. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
20-årig er sigtet for at have skudt en 39-årig i april. Dommeren vurderede ikke, at manden skulle fængsles.
En 20-årig mand, der er sigtet for at have skudt en 39-årig mand i april, er under et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus blevet løsladt af dommeren.
Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.
Anklager Rosa Pape har kæret kendelsen til landsretten med påstand om fængsling.
Den 20-årige er sigtet for at have skudt den 39-årige i hovedet på Jernaldervej i Aarhus i april i år, oplyser Østjyllands Politi.
Den 39-årige overlevede skudepisoden.
Ifølge anklagemyndigheden skal den 20-årige efter fælles forståelse med en ukendt gerningsmand have aftalt at mødes med den 39-årige ved Ellehøjskolen på Jernaldervej i Aarhus V den 22. april klokken 20.19.
Her skal den 20-årige have skudt den 39-årige i hovedet.
Siden har man forsøgt at finde frem til gerningsmanden. Efterforskningen har ført frem til sigtelsen af den 20-årige, oplyser politiet.
Manden blev anholdt torsdag formiddag klokken 10.05 på en adresse i det vestlige Aarhus.
Man ved endnu ikke, hvem den ukendte gerningsmand er.
Det er uvist, hvem der anmeldte episoden, og hvem politiet kom i kontakt med på stedet. Det er også uvist, hvor i hovedet han blev skudt.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned