20-årig sigtet for manddrab efter mistænkeligt dødsfald
Arkivfoto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen, FT
En 43-årig mand er fundet død under mistænkelige omstændigheder. En mistænkt blev anholdt på samme adresse.
En 43-årig mand blev mandag eftermiddag fundet død under mistænkelige omstændigheder på en adresse nær Grindsted, som ligger cirka 15 kilometer vest for Billund.
En 20-årig mand blev anholdt på samme adresse. Han er sigtet for manddrab.
Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Det fremgår ikke, hvad "mistænkelige omstændigheder" dækker over, eller hvilken relation der er mellem mændene.
Politiet arbejder på at klarlægge omstændighederne, lyder det.
Sydøstjyllands Politi modtog mandag eftermiddag omkring klokken 15.30 en anmeldelse, der "fik politiet til at køre til en adresse på Tingvejen ved Grindsted".
Her fandt politiet en mand, der var afgået ved døden.
- Det er senere blevet fastlagt, at der er tale om en 43-årig mand, der er identificeret. Nærmeste pårørende er underrettet.
- På adressen traf betjente også en 20-årig mand. Han blev anholdt på stedet og er nu sigtet for manddrab, lyder det.
Politiet skriver i pressemeddelelsen mandag aften, at det "skal senere vurderes, hvorvidt den 20-årige skal fremstilles i grundlovsforhør i morgen (tirsdag, red.)".
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet