20-årig stjal proteinpulver og varer for 12.000 kroner
Rigspolitiet
En 20-årig mand fra Falster har flere gange været på spil i Næstved Storcenter, hvor han har stjålet blandt andet proteinpulver. Men søndag fik det konsekvenser.
Det skriver Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi i mandagens døgnrapport.
I en forretning tilbageholdt medarbejderne den 20-årige, fordi han var mistænkt for at stjæle varer.
Tidligere på ugen havde han ifølge medarbejderne gået forbi kassen uden at betale for sine varer, og søndag blev han genkendt af personalet, da han kom tilbage.
Igen var det proteinpulver, han havde lagt i en taske sammen med en cola, og han betalte ikke for nogen af delene.
Den 20-årige, som havde stjålet for mere end 12.000 kroner, blev anholdt klokken 14.30 og sigtet for butikstyveri.
Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt og løsladt igen klokken 16.30.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde