20-årig stukket ned under slagsmål ved Holbæk Station
Det var tilsyneladende et sammenstød mellem to kriminelle grupperinger, der endte med knivstikkeri.
En 20-årig mand er onsdag blevet stukket ned under et slagsmål ved Holbæk Station.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, der fik anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 17.33.
Manden blev ramt i låret og er uden for livsfare.
- Det er to grupper, der kommer op at slås, og det ender med, at en mand bliver stukket med en kniv i låret, fortæller vagtchef Boye Rasmussen.
Efter knivstikkeriet afspærrede politiet området ved stationen. Togdriften var en overgang indstillet, mens hundepatruljer søgte efter spor langs togskinnerne.
Vagtchefen kender ikke motivet til slagsmålet.
- Der er formentlig tale om to kriminelle grupper, der i længere tid har ligget i konflikt med hinanden, men det er noget, som den videre efterforskning må vise, siger Boye Rasmussen.
Politiet har midt på aftenen endnu ikke anholdt nogen i sagen.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker