20-årig tilstod overgreb mod søster
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Ung mand fik en dom til behandling efter anbefaling fra overlæge.
En 20-årig mand fra Nykøbing har erkendt, at han gennem tre år begik seksuelle overgreb mod sin nu 16-årige lillesøster.
Tilståelsen faldt torsdag ved Retten i Nykøbing. Derefter idømte retten ham en behandlingsdom på ubestemt tid.
Det skete efter anbefaling fra en overlæge i psykiatri, der har udarbejdet en mentalerklæring om den 20-årige mand.
Den 20-årige var tiltalt for i årene 2007 til 2010 at have krænket søsteren seksuelt mange gange. I det tidsrum var han fra 15 til 18 år, mens lillesøsteren var fra 10 til 13 år.
Overgrebene, der handler om beføling og forsøg på samleje, har fundet på to adresser. Det ene sted var i Nordsjælland, mens det andet sted var i nærheden af Nykøbing. Som nævnt erkendte den 20-årige sig skyldig.
Han ville dog ikke udtale sig under retssagen, og derfor kom søsterens forklaring til at stå alene i sagen.
Anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om, at den 20-årige skulle dømmes til behandling for en tidsubegrænset periode. Det var mandens forsvarer, advokat Svend Folke Kinch, enig i. Det skete på baggrund af en mentalerklæring.
Her blev det slået fast, at den 20-årige ikke er sindssyg, men har en afvigende personlighed.
I den situation kan retten vælge mellem straf og behandling. Retten fandt det mest formålstjenligt med behandling. Straffen er tidsubestemt, men skal tages op af en dommer hvert femte år.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde