Det er efter alt at dømme den 20-årige Nikolaj Broberg Winther, der tirsdag middag blev fundet druknet i havnen i Aalborg.
Han har været eftersøgt, siden han forsvandt fra en julefrokost i weekenden.
- Vi formoder, det er ham og har nu underrettet familien, siger vicepolitikommissær Palle Grevy fra Nordjyllands Politi.
Siden lørdag har politiet søgt efter den 20-årige.
Tirsdag valgte politiet at fokusere eftersøgningen omkring Aalborgs havneområder, og ved middagstid fandt dykkerne så den druknede nær det sted, hvor politiet har styret eftersøgningen.
Både hundepatruljer, dykkere og en helikopter fra forsvaret deltog i eftersøgningen.
Tidligere har venner og familiemedlemmer sammen med politiets hundepatruljer også søgt efter den forsvundne.
Den unge mand blev sidst set i Jomfru Ane gade. Politiets efterforskning har siden vist, at den 20-årige hævede penge på sit hævekort ved 2-tiden lørdag morgen.
Derudover har politiet via oplysninger fra teleselskabet kunnet konstatere, at den 20-årige sendte en sms ved halvfiretiden om morgen.
Alt tyder ifølge politiet på, at der tale om en tragisk ulykke.
- Der er ikke noget, der tyder på det modsatte, men der skal være ligsyn onsdag, hvor dødsårsagen skal klarlægges, oplyser Palle Grevy.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde