20 butikstyverier på en dag

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

OPDATERET: To mænd anholdt efter at have begået stribevis af butikstyverier på Lolland-Falster.

Offentliggjort Sidst opdateret

På noget der kunne lige en turne, begik to rumænske mænd onsdag butikstyveri i 20 supermarkeder på Lolland-Falster.

Hos lokalpolitiet oplyser politikommissær Bo von Würden, at alle butikstyverierne er begået i supermarkeder i Nakskov, Maribo, Rødby, Sakskøbing, Nykøbing og Nørre Alslev. Det er hovedsagelig spiritus de to mænd har stjålet.

- Efterforskningen førte til, at to mænd på henholdsvis 29 og 35 år blev anholdt sent onsdag aften i Københavnsområdet.

De to mænd blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Nykøbing F. De nægtede sig begge skyldige og nægtede også at udtale sig. De blev varetægtsfængslet indtil 13. juli.