En domsafsigelse i en grov voldssag i Københavns Byret endte onsdag eftermiddag med tumult blandt tilhørerne.
Den lille retssal 16 havde ikke plads til alle de mennesker, der ville overvære dommen, og det skabte ballade
- Der blev råbt og skubbet, og pludselig endte det i slagsmål. Der var op mod 15-20 unge mennesker, der skabte ballade, så vi måtte tilkalde forstærkning for at skabe ro, fortæller den centrale vagtleder hos Københavns Politi.
Det lykkedes politiet at anholde fem personer, mens resten slap væk. De har nu fået et såkaldt zoneforbud, der forbyder dem at opholde sig i nærheden af Københavns Byret.
Selve retssagen drejer sig om et voldeligt overfald i Saxogade på Vesterbro i København, hvor fem personer gennembankede en mand. Offeret blev sparket, trampet og slået i hovedet med køller.
Ifølge Ritzaus oplysninger havde slåskampen i byretten dog ikke noget med selve domsafsigelsen at gøre. Her blev alle fem kendt skyldige, og det tog hovedpersonerne selv stille og roligt.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker