Det svulmende antal indespærrede bandemedlemmer i landets fængsler skal fremover have trangere kår.
Regeringen, Dansk Folkeparti samt Kristendemokraternes enlige folketingsmedlem har ifølge Dansk Fængselsforbund afsat 20 millioner kroner til at forringe velfærden for bandemedlemmerne.
Ifølge Fængselsforbundet skal pengene enten bruges til at oprette mindre bandeafdelinger i Statsfængslet i Nyborg eller alternativt at oprette særlige "gem-af-vejen"-celler til banderne.
- Vi hilser puljen på de 20 millioner velkommen, for det er virkelig noget, der er brug for. Det er på tale at oprette 12-14 "gem-af-vejen"-pladser i Jylland til de allerværste fanger, og det vil forhåbentlig være med til at tage toppen af volden, siger Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye.
"Gem-af-vejen"-pladserne skal ifølge Kim Østerbye laves med Politigårdens fængsel i København som forbillede.
Fængslet er Danmarks skrappeste fængsel, hvor de indsatte er i deres celler 23 timer i døgnet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker