208 taget i at køre for stærkt

At færdselspolitiet er på stikkerne med fotovogne og laserkontrol for at lave fartmålinger rundt om på Lolland-Falster er efterhånden en dalig begivenhed.

I går tirsdag var politiets "fangst" dog lidt større, end det har været tilfældet de seneste dage.
Ialt 208 trafikanter blev målt til at køre for stærkt. Langt de fleste blev taget ved vejarbejdet ved Guldborgsundtunnellen på Sydmotorvejen.

Her havde politiet en fotovogn holdende fra klokken 10.49-14.17. Og i det tidsrum blev 180 trafikanter målt til at køre hurtigere end de 50 km/t., som på grund af vejarbejde er den aktuelle hastighedsbegrænsning på stedet.
31 af disse står til et klip i kørekortet, mens ni kørte så stærkt, at de risikerer en betinget frakendelse. Den højest målte hastighed var 97 km/t. fremgår det af politiets døgnrapport.

Fotovognen var også rundt på de lollandske landeveje, hvor der blev foretaget fartkontroller tre steder.

Fra klokken 09.11-10.33 var det trafikanterne på Skørringevej i Øster Skørringe, der fik målt farten. Her er hastighedsbegrænsningen på 50 km/t., men 13 blev målt til at køre hurtigere end det, og to af dem står til et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var på 76 km/t.
Fra klokken 11.23-12.00 var fotovognen på plads på Hovedgaden i Søllested, hvor fartgrænsen også er 50 km/t. Her blev syv målt til at køre for stærkt, og to af dem risikerer et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var her på 71 km/t.
Sidste stop på fotovognens Lollandstur var Vestre Landevej i Stokkemarke, hvor fartgrænsen også er 50 km/t. Her blev otte trafikanter målt til at køre hurtigere end tilladt. Højeste hastighed var 63 km/t.

180 af de 208 blev taget i at køre for stærkt ved vejarbejdet ved Guldborgsundtunnellen.

Offentliggjort Sidst opdateret