21-årig alvorligt kvæstet efter at altangelænder gav efter
En yngre mand er faldet ned fra en altan i tredje sals højde. Han er kommet alvorligt til skade.
En 21-årig mand er lørdag eftermiddag kommet alvorligt til skade, efter at han faldt cirka ti meter ned fra en altan i Aalborg. Det skriver Ekstra Bladet.
Nordjyllands Politi oplyser til avisen, at de foreløbige undersøgelser tyder på, at ulykken skete, fordi et gelænder rev sig løs. Den unge mand faldt fra tredje sals højde ned i en flisebelagt baggård.
Politiet afventer tekniske undersøgelser, før det endeligt kan sige, hvad der var årsag til faldet.
- Vi skal have fat i eksperter, der skal finde ud af de tekniske ting omkring gelænderet. Var det fastgjort ordentligt og så videre, siger vagtchef Henrik Beck.
Han oplyser, at skanninger på Aalborg Sygehus har vist, at den unge mand er kommet alvorligt til skade. Han kan ikke oplyse yderligere om mandens tilstand.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde