21-årig anholdt for groft overfald i Maribo

Politiet har mandag anholdt en 21-årig mand fra Rødby, som sigtes for at være medvirkende til et voldeligt overfald på en 23-årig mand i Kaj Munksgade ud for Munkstuen en lørdag aften i oktober.

Onsdag i sidste uge blev en 23-årig mand fra Holeby varetægtsfængslet i fire uger efter et grundlovsforhør i den samme sag. Den 23-årige er sigtet efter den grove voldsparagraf, der handler om vold af særlig rå eller farlig karakter. Han nægtede sig skyldig og kærede kendelsen, men den blev stadfæstet i landsretten.

Sigtelserne går på at den 23-årige mand er slået med en falske i hovedet og derefter sparket i ansigtet og på kroppen, mens han lå ned. Den anholdte vil i dag, tirsdag, blive fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing.

Ifølge politiet var der også en tredje gerningsmand, der bidrog til overfaldet, men ham har man endnu ikke fået anholdt.

Manden sigtes for at være medskyldig i en sag, hvor en 23-årig mand blev sparket og slået i hovedet med en ølflaske.

Offentliggjort Sidst opdateret