21-årig anholdt for skud mod hus
Klokken 04.27 onsdag morgen ringede en 68-årig mand til politiet og sagde, at der kort forinden var blevet skudt to gange mod hans hus på Åløkkevej i Vester Skerninge på Fyn.
Manden var vågnet af støj fra nabohuset, oplyser Fyns Politi.
- Anmelderen bemærkede en mørkklædt person stå ved et vindue til nabohuset, og da han råbte til ham, vendte personen sig og affyrede to skud mod hans hus, oplyser vicepolitikommissær Per Sterobo.
Skuddene gik igennem vinduer til stuen og var ikke affyret i retning mod manden.
Skuddene kom fra et haglgevær.
Efterforskningen på stedet førte til, at der klokken 09.37 blev anholdt en 21-årig mand fra Sydfyn.
Af hensyn til den videre efterforskning kan politiet på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned