21-årig bilist bevidstløs efter soloulykke i Sønderjylland
Årsagen til soloulykke ved Jels er ikke fastlagt, men flere steder har sne og glatte veje resulteret i uheld.
En 21-årig mand blev fundet bevidstløs efter en soloulykke ved Jels i Sønderjylland natten til lørdag.
Det fortæller vagtchef Søren Strægaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Manden var kørt i grøften med sin bil på Jelsvej. Politiet blev alarmeret om ulykken klokken 02.20.
- Der var ikke sket store skader på bilen, men manden var ikke kontaktbar, da vi nåede frem, siger Søren Strægaard.
Den 21-årige blev bragt til hospitalet og hans tilstand er lørdag formiddag uændret. Han er dog uden for livsfare.
Årsagen til ulykken kendes ikke, men der var snefygning på stedet, hvilket har givet trafikale problemer mange steder i politikredsen.
- Vi ved ikke, hvorfor han er kørt i grøften, og der var ingen vidner på stedet. Eftersom der ikke er nogle særlige skader på bilen, er der intet der tyder på, at han har kørt vildt, siger vagtchefen.
Fra fredag aften klokken 20.30 til lørdag morgen er politiet rykket ud til otte færdselsuheld i Syd- og Sønderjylland.
- Mange er blevet overraskede over sne og snefygning, og over at vejene er glatte, siger Søren Strægaard.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet