En 21-årig kvinde fra Rødding blev mandag morgen dræbt på Koldingvej i Vojens, da hun i sin bil stødte frontalt ind i en firehjulstrækker og bagefter blev påkørt af en lastbil.
En 27-årig kvinde, ligeledes fra Rødding, der var passager i bilen, blev kvæstet ved ulykken. Hun er indlagt på Odense Universitetshospital og meldes uden for livsfare.
Også firehjulstrækkerens chauffør og føreren af lastbilen blev kvæstet ved ulykken, oplyser vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
Kvinden kom lige før klokken otte kørende ad Koldingvej på strækningen mellem Skibelundvej og Skibelund Kirkevej i sydlig retning, da hendes bil af en eller anden grund trak over i den modsatte vejbane. Her stødte den frontalt ind i en firehjulstrækker ført af en 68-årig mand fra Kolding.
Sammenstødet skete med så stor kraft, at personbilen blev kastet hen over taget på firehjulstrækkeren. Idet den landede bagved, blev den påkørt af en lastbil med en 51-årig mand fra Tønder bag rattet.
Den 21-årige kvinde blev dræbt på stedet, mens føreren af firehjulstrækkeren er alvorligt kvæstet.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub