21-årig dræbt i motorcykelulykke i Esbjerg
Det er endnu uvist, hvorfor en ung motorcyklist tørnede ind i en parkeret bil på en vej i det østlige Esbjerg.
En 21-årig mand fra Esbjerg mistede tirsdag eftermiddag livet, da han på motorcykel kørte ind i en parkeret bil.
Ulykken skete på Skolebakken i den østlige del af byen, oplyser vagtchef Ole Aamann, Syd- og Sønderjyllands Politi.
Politiet fik anmeldelsen tirsdag klokken 17.19, og i første omgang forlød det, at det forulykkede køretøj var en knallert.
Det viste sig imidlertid at være en motorcykel, der af en eller anden grund var tørnet ind i bilen. Føreren var død på stedet.
Politiet har tilkaldt en bilinspektør til at undersøge ulykkesstedet for at finde årsagen til ulykken.
Vedkommende skal også undersøge motorcyklen for at se, om ulykken kan skyldes fejl på køretøjet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned