21-årig er fængslet fire uger for drab på sin mor
En 21-årig mand, der torsdag tilstod, at han havde dræbt sin mor, er indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling
En 21-årig mand, der er sigtet for at dræbe sin mor i Kerteminde, er af Retten i Odense blevet fængslet i surrogat i foreløbig fire uger - indtil videre på en lukket psykiatrisk afdeling, skriver fyens.dk
Den 21-årige, der ikke selv var til stede i retten, har tilstået drabet på sin 55-årige mor.
Retten er enig med anklagemyndigheden i, at der er en særlig bestyrket mistanke om, at sigtede er skyldig i drab.
Manden henvendte sig torsdag til Odense Universitetshospital Psykiatrisk Skadestue og fortalte, at han havde dræbt sin mor.
Skadestuen henvendte sig derefter klokken 11.32 til politiet, som tog til Langgade i Kerteminde, hvor man fandt den 55-årige kvinde død.
Moren var blevet dræbt med adskillige knivstik, og mordvåbnet blev fundet på adressen, oplyste Fyns Politi torsdag aften i en pressemeddelelse.
- Han (sønnen, red.) er kørt fra Kerteminde til Odense for at henvende sig på psykiatrisk skadestue, hvor han siger, at han har slået sin mor ihjel, fortalte vicepolitiinspektør fra Fyns Politi Henrik Justesen torsdag til Ritzau.
Den 21-årige blev anholdt på skadestuen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned