21-årig er i kritisk tilstand efter soloulykke ved Struer
En ung mand har pådraget sig alvorlige skader i den nederste del af kroppen efter et biluheld onsdag aften.
En 21-årig mand fra Herning er i kritisk tilstand efter en soloulykke på Hjermvej ved Struer.
Det oplyser vagtchef Anders Bøje Hansen fra Midt- og Vestjyllands Politi onsdag aften.
- En ung mand fra Herning har påkørt et vejtræ. Han har alvorlige skader på den nederste del af kroppen og benene, siger vagtchefen.
Politiet fik anmeldelsen omkring klokken 18.00.
Manden er i kritisk tilstand og modtager behandling på Skejby Sygehus ved Aarhus.
- Der kom en redningshelikopter kvart over seks, og så behandlede man manden i cirka tre kvarter. Han blev fløjet til Skejby Sygehus omkring klokken syv, lyder det fra Anders Bøje Hansen.
Onsdag aften er en bilinspektør til stede på Hjermvej. Han skal forsøge at kortlægge forløbet af ulykken.
Det vides endnu ikke, hvorfor den 21-årige påkørte vejtræet. Politiet har ikke kunnet komme i kontakt med ham, siger Anders Bøje Hansen.
De pårørende er underrettet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned