21-årig fængslet efter knivoverfald ved supermarked
En 21-årig mand er sigtet for grov vold, efter at han stak en 67-årig mand ned med kniv. Arkivfoto. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Offeret blev stukket både i maven og i ryggen, men er udenfor livsfare. Knivstikkeren sigtes for grov vold.
En 21-årig mand er lørdag ved et grundlovsforhør blevet varetægtsfængslet i 23 dage.
Manden er sigtet for grov vold, efter at en indkøbstur i et supermarked fredag eftermiddag endte dramatisk.
Ifølge sigtelsen stak den 21-årige en 67-årig mand to gange med kniv.
Det oplyser Kenneth Jensen, central efterforskningsleder ved Københavns Politi.
Offeret besøgte Kvickly på Falkoner Allé på Frederiksberg, da han kom op at skændtes med den 21-årige mand.
Skænderiet fortsatte tilsyneladende ude på gaden ved Rolighedsvej. Her endte det med, at den 67-årige blev stukket med kniv.
Offeret er uden for livsfare.
Central efterforskningsleder Kenneth Jensen ved ikke, hvordan den 21-årige forholder sig til sigtelsen.
Det vides heller ikke, om varetægtsfængslingen er blevet kæret.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde